mandag den 27. april 2015

Tankerne flyver

Der er så smukt derude. Alt er grønt og frodigt, det spirer og gror, og jeg glædes over at bo i så smukt og "ubekymret" et land. Det er da på en gang både skønt og dumt at bekymre sig om hvor langt græsse på plænen er, om der er ukrudt imellem fliserne og om man nu har det helt rette havegrej. 


Det er en stor kontrast til hvad der sker i Nepal i disse dage. Et land med den smukkeste natur og et meget venligt folk. Efter jordskælvet og de utallige efterskælv er der nu ødelæggelse og fortvivlelse - og alt for stor mangel på alt. Naturen i Nepal er uendelig smuk, men også rå og barsk. I lørdags viste den sig fra sin grummeste side, og alt for mange mennesker er døde, kvæstede og berørte af katastrofen. 


Gudskelov har vores familie i Nepal det efter omstændighederne ok. De har forladt deres hus, og er nu trygge på Ambassaden, hvor min moster også arbejder. Det var nogle lange timer inden vi fik vished om deres situation, og alting gik i stå. Vi venter konstant på at høre nyt dernede fra, og pludselig ser man alting i et andet lys.


Alt det smukke som foråret giver os og viser os - det skal vi nyde og sætte stor pris på. Vi skal lade tankerne flyve og vi skal huske at nyde tid og sted. Vi har det godt - og lever ubekymret i forhold til mange andre i denne verden. Mine tanker flyver hver dag... og i disse dage flyver de til Nepal.
Jeg håber sådan at verden kan mærkede hvordan alle de mange mange troende mennesker beder om økonomisk hjælp og åndelig støtte. Jeg mærker det helt ind i hjertet.

søndag den 19. april 2015

Forår i Orangeriet

Det har været lunt i dag - ja faktisk så lunt at man godt kan kalde det varmt. Jeg har ihvertfald hygget mig i solen, og tænkt "det er sørme da ligesom sommer". 


De sidste dage har vinden været lidt kølig - og så har det været godt at kunne rykke ind i Orangeriet hvor solen har kunne regerer helt på egen hånd. Lunt og dejligt - og med en duft af forår som ikke lader sig fornægte.


Det gror og blomstre - og hvis jeg bare er flittig med vandkanden, så er der ikke andet som kan generer planterne. Ingen vind og regn til at generer blomsterne, ødelægge stænglerne og vælte potterne.


Dahliaerne som er kommet i potter fylder en god del af gulvet. Jeg håber også de snart begynder at vise lidt grønt, og jeg håber der er god gevinst på dem alle. Omkring 20 knolde er der vist, og jeg kan lige se for mig, hvor flotte de alle vil være i vores sommerhave.


Hortensiaerne nyder varmen, og de kvitterer med fine grønne blade som er langt længere fremme end dem som har overvintret ude. Jeg ved at de også vil blomstre både tidligere og flottere end de som har været ude - derfor får de lov at fylde op herinde i varmen.
Snart flytter de uden for - meget snart.


Foråroprydningen på plantebordet bringer altid alle de fine ting frem i lyset igen. De små ting som jeg omgiver mig med, som ikke kun er fine at se på, men som typisk også bliver brugt flittigt.
Notesbøger, plantebinde, tændstikker, frøposer og planteskilte..... ene uundværlige ting.


Den fine orkide her bliver flottere og flottere for hvert år. Min søde mand har fået den i gave af min far, som er rigtig god til haveorkider. Vi glæder os hvert år til at se de smukke blomster, for de er bare noget helt særligt. 

Den startede med én blomst, så fik den to... og nu shiner den virkelig flot. Den blomster hvert år på denne tid, har en god sommer på en skyggefuld plet i haven - og kommer så tilbage i Orangeriet, når vinteren melder sin ankomst. 


Lukla shiner også :-) Hun er blevet både mere magelig, mindre aktiv, og har også fået en mindre appetit. Jo - vi håber virkelig på at der gemmer sig nogle skønne og dejlige hundehvalpe i hendes mave. 

*SMIL TIL SOLEN*

torsdag den 16. april 2015

Dét skal fejres.....

I dag er det Hendes Majestæt Dronningens 75 år fødselsdag. Jeg sender hende mange lykønskninger og hilsner - og håber de har et brag af en fest derover i staden. Det er en dag der er blevet fejret med maner - ja og traditionen tro jo faktisk i flere dage.


Jeg har haft min egen lille fest. En fest hvor æresgæsten har været foråret, og hvor jeg har nydt hvor lækkert lysegrønt det hele er i vores have. Det er bestemt værd at fejre.


Tulipanerne er begyndt at vise farve, og jeg er ellevild. Tulipanerne er noget særligt for mig - og jeg glæder mig. Jeg håber at alle dem vi satte forrige år, også vil blomster i år. Det burde de - men hvem ved hvordan det går.


Roserne i hegnet har fine små blade. Det bliver godt i år tror jeg - frodigt og fyldt med blomster.


Staudebedene er bugende fulde. Det pibler op med masser af haveglæde, og masser af minder. Ja der er jo de klassiske - og pænt irriterende vorterod, som danner bunddækket i vores "uglebed", men jeg har lært mig selv at det er temmelig meget spild af tid, at forestille mig at kunne fjerne dem. Jeg ved de forsvinder af sig selv - og dét er værd at fejre.


De fleste af stauderne ved jeg præsis hvor vi har fået - ja den del har jeg ret godt styr på. Men det er i modsætning til planternes navne, for dem er jeg virkelig dårlig til. Men det går jo godt alligevel, og jeg ville nok ikke holde mere af dem, hvis jeg var på "Latinsk" med dem. 


Vibeægene praler af deres tern - og insekterne benytter sig af muligheden for at komme inden for i det ternede spisekammer. 


Trinene op til Orangeriet bugner af forår. Krukkerne med tulipanerne bugner om kap med violerne, stedmoderne og perlehyacinterne. Jeg elsker synet - særligt om foråret hvor alting er så smukt og frisk.


Og sjovt og dejligt er det også at de ved Pavillon Danmark har valgt at bruge ét af vores billeder i deres flotte reklamer her i foråret. Det ser godt ud, og jeg bliver da både glad og stolt over at de syntes min "arrangereren" rundt om Junior Orangeriet tjener sig godt som reklame. Det er da også værd at fejre ;-)
Jeg håber da bestemt, at det kan inspirerer andre til at få sig sådan et fint glashus... for det er virkelig noget af det bedste vi har.


Terrassen og køkkenhaven bliver også grønnere for hver dag. Hortensiaerne er kommet ud af deres vinterlæ i brændeskurene, og nu står de og nyder alle de solskinstimer der kan ramme dem. Krydderurterne er næsten alle godt igang - og dem der ikke har klaret vinteren, de bliver udskifter i weekenden. 


I dag har været fridag, imorgen er en feriedag, og så venter der en god og skøn weekend bagefter.

Og det lune vejr er vist på vej igen - og så gør det ikke så meget at dagen i dag har været ret kold og blæsende. Og jo - min søde mand og jeg har allerede vendt adskillige planer for hvad vi kan ordne i, i weekenden.... i haven selvfølgelig.


*Livet er en fest*

onsdag den 15. april 2015

Fotosession.....

Lige før påske havde vi en lille fotosession herhjemme. Vores gode veninde Keramikeren Helle Nørby havde jo lavet flere smukke kakler til de populære kobberbakker, og hun ville gerne have de nye motiver fotograferet. 


Det er altid sjovt den slags.... Jeg kan godt li´ at se ting igennem et kamera. Se motiverne, se lyset og særligt når jeg gerne vil have en helt bestemt stemning med på billederne også. Billederne her er dog min mands værk - jeg stylede og han var kameramand :-)


Det var en dag med sol og lys i stuen, og de fine reflektioner i kaklerne og kobberet gjorde arbejdet ret nemt. Jeg er vild med de blå farver, og særligt den lyse blå er jeg helt pjattet med. Det er vist bare min farve tror jeg. Den passede perfekt til mine grønne små vaser og de limefarvede juleroser fra Orangeriet.

Billedere er blandt andet brugt på Helle Nørby´s hjemmeside som du finder HER og på hendes Facebook side som du finder HER.


Desværre når vi ikke forbi i Tante Grøn´s have i pinsen. Vi forventer nemlig at det er dér vi får familieforøgelse ♥ Men jer der gør, kan dér møde Helle Nørby, og se hendes smukke botaniske brugskunst. Helle´s ting er som skabt til at være i Tante Grøn´s have, og jeg er sikker at det miks vil gøre et besøg til noget helt særligt.

Du kan se meget mere om Tante Grøn´s have på hjemmesiden HER. Se hvilke dage der er åbnet for havelågen til den smukke og betagende have, og se hvilke andre "udstillere" der kommer forbi.


Min weekend er lige startet - ja endnu en lang én af slagsen. Det bliver skønt, og listen over ting som jeg virkelig gerne vil nå er lang. Alting bliver mere og mere grønt ude i vores have, og tulipanerne er begyndt at vise farve. Det er slet ikke så ringe endda.

*I menuen øverst, finder I nu også en side med mine hæklede hundekurve. Måske I har lyst til at kigge med, donere garn eller måske selv få sådan en seng :-) *

lørdag den 11. april 2015

Nyt stakit

Sådan så der ud i vores indkørsel i morges da jeg kørte til bageren efter rundstykker. Temmelig åbent ind til haven - men helt klar til det nye stakit som ventede. 


Tiden var løbet fra det gamle stakit - og det kunne nærmest ikke holde sig selv oprejst mere. Noget måtte gøres, og i går endte det sine gamle dage på genbrugspladsen. Ja det var så råddent at det ikke tog alverdens tid at få det fjernet, og hullerne fra de gamle stolper passede perfekt til de nye. Ret heldig. Resten af dagens krudt blev brugt på at rette sten og rydde det lille bed som gemte sig bag hegnet, så vi her til morgen var helt klar til at få gang i snedkeriet.  


I dag ventede os et perfekt vejr og en god portion energi, og efter nogle timers arbejde var det nye stakit på plads. Haven er igen lukket af, og "horisonten" indefra er igen den vante. Ja haven ligner igen sig selv - i en ny og bedre udgave altså. Stakittet er virkelig fint og solidt lavet, og den uro som jeg har haft over at have så dårligt et hegn er nu væk. De daglige bekymringer om, hegnet nu også ville holde, og særligt om det kunne holde Lukla inde på den rette side er nu ændret til en meget stor ro. Jo - jeg er virkelig glad for at kunne vinge dén af også :-)


Nu venter en omgang maling - når vi altså har bestemt os for hvem vi vil vælge at stole på når det kommer til gode råd om lige dét. Der er godt nok mange udgaver af "vejledningen om maling af nyt trykimprægneret træ". Men mon ikke vi finder en løsning :-)
Der venter også nye planter - altså ud over den smukke plante som allerede har slået rod i bedet :-)
Et par nye klematis er helt sikre på listen - og ellers tænker jeg at det kunne være flot med nye lavendeler eller salvie.


Ja der er ingen tvivl om at det er en eftertragtet plads. Her er lunt og læ - og følelsen af ro fra vejen og resten af haven kommer man ikke uden om. Lukla og sommerfuglen nød begge at der igen var ro på, og som mange andre i dag, nød de vist årets første dag med sommerlige temperaturer.


Alt spirer og gror derude, alt er grønt og frodigt, og alt er liiiiiige ved at være der. Snart viser tulipanerne deres farve, og vibeægene deres finuerlig tern frem. Jeg har bestilt plads på første parket til dét show.


Mange flere grønne billeder er på vej de næste dage....   for de grønne motiver er i stort overtal. Ikke meget bar jord er tilbage, og ikke meget vinterlook og tristhed er at finde derude.
Foråret er så godt i gang, at jeg næsten allerede drømmer om sommer.

*I LOVE SPRINGTIME* 

søndag den 5. april 2015

En havehjælper......

En havehjælpers gøremål er mange.... og en hund som Lukla forsøger gerne at nå dem alle. Billederne her er ikke fra disse dage, men en anden dag hvor vi også var i haven hele dagen. Dér var bestemt mange gøremål. Og da jeg igen så billederne tænkte jeg "det var godt nok en begivenhedsrig dag for havehjælperen".


Iagttagelse er et vigtigt punkt. Alt bliver observeret og alt bliver vurderet. Er det mon værd at rejse sig efter - eller er det ligeså fint at holde øje her fra sengen.


Undersøgelse er også en vigtig ting. Hvad man ikke kender - eller måske ikke kender godt nok må hellere blive tjekket ud. Nogle ting kender man måske allerede alt for godt - og det er for godt til at lade gå sin lille næse forbi. Plantepinde står højt på Lukla´s liste over dén slags ting. De har en uimodståelig tiltrækning på hende. 


En anden del af undersøgelse... er delen om undersøgelse der kun går en lille smule galt. Det der sker når man har snuden lidt for langt fremme - eller lidt for langt inde i bedet. Sjældent må Lukla bede om hjælp til at redde sig ud af begivenhederne.... og nej - på billederne her, har hun ikke bedt om hjælp endnu. 


Af mystiske årsager er der en Lukla-magnet inderst i dette bed. Sådan en der bare trækker i den lille havehjælper. Men en gang imellem er det svært at finde vejen ud igen... så det er nok ikke et kort hun finder sig derinde. 


Tjek af belægningen... og indsamling af haveaffald.
Lukla tjekker dagligt hvordan mosset i mellem fliserne har det, og i sommermånederne også sprødheden af græsplænens rødder. Hvordan er dagens smag - og er det værd at arbejde videre på. De små huller i plænen, på størrelse med en hundesnude er ikke noget særsyn. Ej heller Lukla med de sorte bisser og næse.
Og hvad hun finder på vejen af grene og kviste bliver selvfølgelig bragt med. I december går der sport i at samle til juledekorationer - og her i foråret er hun ret effektiv til at samle de visne blomster fra klatrehortensiaen. Ja vist - hun er meget effektiv.


Men vigtigst af alt.. så er hun uimodståelig godt selskab. Hun er altid interesseret i hvad jeg laver, syntes jeg er utrolig dygtig til det jeg gør, keder sig aldrig i mit selskab, og skal aldrig spørges to gange om vi skal tage os en fælles morfar i Orangeriet.

Lukla er min dejlige havehjælper - hvor ville det bare ikke være det samme uden hende.

*Nyd dagen* 

lørdag den 4. april 2015

At pynte til påske....

Jeg håber I nyder påskedagene lige så meget som jeg. Ihhh hvor er jeg effektiv - hvis jeg selv skal sige det altså. Jeg har nået uendeligt meget - og får da også nået lidt at det jeg havde planlagt :-) 


Jeg har både været på loppetur, planteshopping, moslet med den store forårs rengøring på terrassen - og bagefter fået den shinet op til foråret. Haft fint besøg fra blogverdenen, og fået nydt varmen på den gamle seng i Orangeriet. Jo - jeg har haft virkelig travlt.

I dag har været en pynte dag... sådan en dag hvor mange ting falder på plads. Så selv om jeg ikke arbejder i gule kyllinger og påskeliljer - så kan man jo næsten sige jeg har pyntet til påske.


Terrassen er altid lidt en stor mundfuld. Den bliver om vinteren brugt til opbevaring af krukker og alt det andet som hører sommeren til, og oven i alt dét rod - så samles der altid masser af blade.

Den store "rengørings mundfuld" deler vi altid - min søde mand og jeg, og så kan jeg ellers muntre mig bagefter med at få stedet bragt til live igen.


Den gamle langbænk klarede sin sidste opgave - nemlig at holde stand vinteren over, og nu er den nye på plads. Krukkerne er nu endnu en gang linet op så deres pladser under bænken - ligesom krydderurterne står klar til at forsyne os den næste sæson igennem.


Jeg er sådan én der arbejder i små bidder... jeg kan ikke rydde op først, og så placerer potterne og blomsterne bagefter. Nej - jeg må gøre det hele på én gang, blot en lille bid af gangen. Jeg forstår godt at min søde mand lader mig om dét cirkus - det tager lidt tid, men omvendt er det også rigtig hyggeligt imens.


Og derfor måtte det jo til... jeg måtte på planteshopping. Bagerummet blev fyldt, og hjem kom adskillige perlehyacinter og stedmoder. En nem og smuk måde at få foråret til at indtage terrassen på.


Stauderne som så småt er på vej i krukkerne ser fine ud.. når man ser dem tæt på altså. I det store overblik ser det endnu bare brunt og kedeligt ud. Derfor er det godt med lidt "indkøbt farve". Pludselig ser det fint ud på en anden måde, og man føler pludselig at man er laaangt længerer fremme i kalenderen.


Èt af dagens loppefund - det fine lille drivhus her, fik også en dosering forår. Tænk altså hvad man kan købe for småpenge.....  det kan man vist roligt sige jeg er mægtig glad for.


I går havde jeg fint besøg. Linda med bloggen Casa Asti og hendes skønne hund Alma, var på gennemfart på deres tur mod Ålborg, og så kiggede de lige forbi. Det var rigtig hyggeligt, og selv om jeg sad lidt uroligt på stolen for at holde styr på den nygravide Lukla, så fik vi lidt havesnak. Næste gang vi mødes må vi hellere have uendeligt meget tid, for fælles interesser er noget der godt kan trække ud. 


Linda havde bestilt én af mine hæklede hundesenge til Alma, og den skulle de selvfølgelig hente. Og selv om jeg havde tænkt mig at tage et billede af Alma i den - så smuttede den plan ligesom tiden og tankerne. Så derfor er det Lukla som poserer i den her..... Hun er nemlig flittig tester af alle de senge jeg laver.


Trappen til Orangeriet er helt klar til foråret, og tulipaner og stedmoder byder velkommen. Fint og forfriskende... og ganske som jeg altid har drømt om.


Inden for i varmen - i Orangeriet, er foråret langt fremmme. Så langt at vi ikke tør sætte de fine grønne blade under åben himmel så længe der stadig er nattefrost. Men sådan er det jo.. vil vi have en flot dag - så bliver natten kold.


Vejret er jo så fantastisk at vi nok ikke kan bede om mere, og den blå himmel har skruet ekstra op for glæden. Lukla nyder at være med ude. Hun råhygger sig, og følger med i alt jeg laver og hvad der sker på vejen. Hvad der sker inde i Lukla er der ingen der ved endnu... men vi håber og krydser fingre for små babyer ♥


Fortsat god og dejlig påske til jer alle.